I den kolde nat
Jeg der alene sidder igen
Kiggende ud mod den fjerne horisont
Mens regnen pisker ned på den kolde rude

Drømmende for mig ser jeg hende
Der i den gyldne skikkelse af en prinsesse
Umulig er det at nærme sig hende
For jeg besidder ej den selvtillid som dette kræver

Forblændet af den usikkerhed jeg føler
Ser jeg ikke at hun det samme drømmer om
Men hvordan kan en unik pige som hende
Mangle den varme kerne af selvtillid

Modet prøver jeg at få
For at bringe hende mig nær
Det føles som en ulidelig prøve at gennemgå
Blot for at få anerkendt sit værd

Men tager man ej denne chance
Går man måske glip af sit livs oplevelse
Hvad har man ikke ladet sin næse gå forbi?
Grundet den indre styrke som man mangler?