At drikke te en stille morgen med krum ryg. En ensom dejlig morgen.
   Solen finder ind gennem de lukkede persienner. Små engle flyver de lysende atomer op og ned og ind imellem sprosserne.
   Små engle der dør og lægger sig i min vindueskarm, så snart de har løftet deres tunge byrde ind til mig.
   Jeg er ikke alene. Der er nogen derude der giver det største offer for at jeg skal se lyset. - Hvil i fred. Og Tak.
   Jeg må i skole. Jeg må tage min sjove maske på. Den kan ikke se engle, kun de allerstørste.

Latter, vi ler os et øjeblik ud af ensomheden, og kedsomheden. 32 ensomheder, et øjeblik dannes ét af 31 dele. Vi er én ensomhed, men to i det hele, og ensomheden vil aldrig blive til én så længe en er ene i sin ensomhed.