Katten der mjaver derude, en konstant insisterende mjaven.
   Det har stået på længe. En morgen, måske en formiddag, en eftermiddag, og nu en aften.
   Jeg ved ikke om den er sulten, fryser eller bare er ensom.
   Det er ikke min kat, men min nabos. Faktisk må vi slet ikke have kat her. Jeg kunne ellers godt lukke den ind et par timer, og give den en leverpostejmad og åbne en dåse tun.
   Den kunne ligge på min seng og sove et par timer. Jeg kunne klø den bag øret når jeg gik forbi. Måske jeg kunne få den til at spinde i stedet for at mjave.
   Det kunne være hyggeligt med sådan en blød lille en, men som sagt, det er min nabos kat.