Forsigtigt fører det skarpe blad mod din bløde hud.
Mærk hvor let bladet bryder den fine overflade.
Hvor enkelt det baner sig ned gennem kødet.
Køligt kommer blodet forsigtigt frem.
Tøvende før det glider ned ad den glatte arm.

Det gør ikke ondt endnu.
Det kilder nærmest, der hvor blodet løber.
Fjerner du bladet, strømmer blodet hurtigere.
Hurtigt vil det bane vej mod det rene gulv.
Danne den lille blodpøl under den fine snit.

Den lille blodpøl vil tørrere af sig selv.
Først i kanten, som isolation til mindet.
Isolationen vil senere være svær at fjerne.
Måske vil den aldrig helt forsvinde.
Forbliver dit evige minde om denne nat.

Som tiden går, vil du glemme smertens plet.
Sorg vil dog lade dine tanker vænne tilbage hertil.
I nat hvor ingen så dig, ingen stoppede dig.
Forløsningen vil altid være din at huske.
Din hjælp gav du selv.