Alle vegne her så majestætisk
en glorie
en krop
holder den over mit hoved hele tiden
som en udstrakt længsel efter
bløde somre

vi går på vejene bag ved stationen
gør dem til vores med klikkende kaldende ord
og altings vibrerende
eksalterede
autentiske
tomrum
når vi kysser
vinden

jeg skriver dit navn på hver en væg i byen
løbende overgivent
og nu
et manifest
det knitrer bag os af elskov når selv skyerne
banaliseres i lykkeglimt
og vidde.

hvis en dag du kom tæt nok på ville jeg aldrig
ville angsten aldrig give mig disse
gentagede tomrum
der er så mange ting jeg ville ønske jeg kunne kalde dig
mine mavemuskler venter som fjedre
på at tage imod
din tyngde.