Det skete i løbet af en weekend. Jeg fik tre SMS-beskeder.
   Den første kom fredag aften. Der stod:
   'Hey Sofie, kommer du ikke til fest hos Glenn i aften? Vi er her alle sammen, vi savner dig!!'
   Jeg svarede, at jeg ikke hed Sofie, og at det nok var forkert nummer.
   Den næste SMS kom i løbet af lørdag formiddag. Der stod:
   'Sofie, kommer du ikke og laver matematik afleveringen sammen med os? Vi sidder hos Iben og vi kan slet ikke finde ud af den! hilsen Camilla'
   Jeg svarede, at jeg ikke hed Sofie, og at det nok var forkert nummer.
   Den tredje SMS kom søndag formiddag:
   'Skat, hvorfor kommer du ikke? Jeg troede vi skulle være sammen hos mig når mine forældre nu er ude hele dagen. elsker dig smukke skat, kys, Thomas'
   Jeg svarede, at jeg ikke hed Sofie, og at det nok var forkert nummer.
   Hele den weekend blev jeg hjemme og slappede af.
   Jeg slettede SMS'erne, efterhånden som jeg fik dem.


* * *
   Da jeg gik ind i klasselokalet på gymnasiet mandag morgen, kom mine venner og veninder nærmest løbende hen til mig. Jeg er meget populær i min klasse. De snakkede i munden på hinanden.
   "Sofie, du skulle have været med til festen i fredags! Det var helt vildt sjovt!"
   "Sofie, vi prøvede at skrive en SMS til dig i lørdags og sige, at vi lavede matematik-afleveringen ovre hos Iben, men vi fik forkert nummer! Kan du ikke lige give os dit nummer igen?"
   Jeg gav dem mit nummer. "Så håber jeg, I får det tastet rigtigt ind nu," sagde jeg med et smil.
   Jeg satte mig hen på min plads, lynede tasken op og begyndte at finde mine ting frem. Thomas gik hen til mig fra den anden side af bordet. Han bøjede sig ind over det og kyssede mig.
   "Hej skat." Han smilede og kyssede mig igen. "Jeg savnede dig i går. Jeg troede, vi skulle være sammen. Jeg skrev en SMS til dig for at minde dig om det, men jeg fik forkert nummer. Kan du ikke lige give mig dit rigtige nummer?"
   Jeg smilede op til ham. "Selvfølgelig, skat. Jeg elsker dig."