Alle vokser op præget af en holdning, påført én udefra. Fra forældre, venner, nære samfund og perifere samfund. Dette kalder jeg i det efterfølgende 'stammeprægning'.

Stammeprægning ses tydeligst på det religiøse eller politiske område af livet. Her fra griber det så ind i ens øvrige liv.

På det religiøse område, tager man regler og adfærd til sig - stort set ukritisk, indtil episoder får en til at overveje, om de overførte/transparente regler holder vand. Man agerer lidt i blinde, fordi Gud jo har det sidste ord. Gud har opstillet regler for det hidtidige, nuværende og kommende liv.

På det politiske plan, finder man arketypen i form af en arbejder der samtidigt er socialist. Han er solidarisk med sin gruppe og der skal meget til for at flytte hans holdninger. Flyttes han sker det ofte med stor smerte. Hvis han ikke medvirker til at forbedre opvæksten for sine børn, vil disse ofte overtage hans tilhørsforhold.

Stammeprægningen hænger ofte uløseligt sammen med dannelsen af fjendebilleder.

Religiøse fjendebilleder består ofte af: de anderledestroende, de frafaldne, straf, antikrist (eller tilsvarende hvis man ikke er kristen), falske Guder, og trusler der sprænger sammenholdet.

Tilsvarende på det politiske område: 'de andre', de frafaldne, undertrykkerne.

Der findes absolutter indenfor livets store spørgsmål, og de kan gribe voldsomt ind i menneskets overbevisning. Paradoksalt nok er det sjældent at vi tager personligt stilling til disse absolutter. Vi har en tilbøjelighed til at tage 'stammens' forklaring for gode varer, på disse områder.

Ét absolut spørgsmål er: hvorfra stammer livet?

Man kan tænke sig vanvittig, i forsøget på at besvare et sådant spørgsmål.

Er spørgsmålet vigtigt? Det må læseren afgøre.

I realiteten findes der kun 2 mulige svar på spørgsmålet - og begge efterlader os hængende i intetheden med 2 nye spørgsmål.

1: er alt kommet planløst eller tilfældigt?

2: "alt" er skabt!

Ad 1: hvad var der før det planløse eller tilfældet?

Ad. 2: hvad var der før Skaberen?

Stammetilhørsforholdet får os ofte til at falde til føje i en bestemt holdning.

Hvornår har Du sidst stillet spørgsmål ved de 'etablerede' forklaringer?

Har Du nogensinde stillet spørgsmål ved "the Big Bang"?

Eller stiller Du Dig tilfreds med at Gud skabte alt?

Uanset hvilken holdning Du har, så har Du milliarder af ligestillede.

De yderste spørgsmål står tilbage.

1: hvordan er noget kommet af intet?

2: hvis Gud står bag alt, har han så yderligere planer med sit skaberværk?

Du er sandsynligvis knyttet til et stammefællesskab. Er Du villig til at sætte Dit tilhørsforhold under lup?

Man kan ikke stå alene tilbage i livet uden tilhørsforhold. Er Du villig til at afprøve om Dit forhold er fornuftigt og relevant?