Mor vi har haft vores problemer.
Vi har skændtes, vi har grædt,
Vi har hygget, vi har grint.

Du besøger mig ikke ofte,
men du ringer.
Jeg ville dog stadig ønske,
du ville se til mig mere.

Jeg ved du har dit,
eget at tænke på.
Men jeg er din datter,
jeg har oz brug for dit nærvær.

Ikke bare med opkald,
men fysisk nærvær.
Kontakten skal gå,
begge veje.

Jeg føler mig ofte sviftet,
og forladt - det ved du.
Men du har hjulpet mig,
når tingene så værst ud.

Meget kan man sige om dig,
men en ting gjorde du rigtig.
Du lærte mig at jeg ikke,
skal finde mig i al ting og alle typer.

Jeg fik aldrig sagt tak,
fordi du gik fra far.
Det gør jeg hermed,
Tak.

Tak fordi du tænkte,
på dine børn.
og ikke på dig selv,
Tak fordi du gik din vej.

Jeg er ked af:
At jeg ikke altid har,
været lige god ved dig.
Jeg gjorde dig ked af det,
med alt mit:

Råben, truen, skældsord osv.
og alt det andet.
Jeg siger det nu:
Undskyld Mor!