Spejdende fra toppen af mit hoveds søgelænder
Flækkende blokke af is brydes når jeg skyder en fart af fyrre knob
Vinden bærer sneen med sig, og samles for mit syn
En tuden imellem klipperne på det dansende hav
En dråbe fryses inden den passerer den dampende mund
Et barns hænder knuger sig til rælingen
En mands hjerte holder kulden fra glasset til hendes indre
En serenade fra motorrummet
Mekanikken fuldt intakt
Cylindre der tænder blodet ind i uendeligheden
En galionsfigur fuldt af stivnet begær
Træets flækkede rander i kvindens ansigt
Alderdom danser med et barn der aldrig ældes
Skruen hvirvler skummende hans indre ud i forglemmelsen
Og kvinden forsvinder i tågen
I det overskyede grænseland brummer skibet af sted
Tusind sømil fra en station der en gang var i mandens liv
Tusind kilometer togskinner transporterede en drengs minder ud i transcendensen
Hinsides en verden af aldrende netværker skyder et skib
En ydmyg sømand på vej ud igennem et frossent grænseland