Ja, ja. Julestemningen kan ramme enhver. Egentlig havde hun tænkt sig at bruge sin ferie på hospitalet, men noget havde fået hende til at tvivle. Et forsigtigt håb, en spæd fornemmelse af, at det måske kunne gå.
   Hun havde været gravid i syv uger. I starten var hun fast besluttet på at få en abort, for hun havde absolut ingen intentioner om at blive enlig mor - nu hvor karrieren endelig havde taget fart.
   - Måske skal jeg oven i købet skaffe et juletræ? spurgte hun sig selv, men syntes at det var fjollet; hun skulle bare være sig selv juleaften.
   Det var snart 10 år siden, hun havde holdt jul med familien. Efter skilsmissen var det som om hendes eget kød og blod langsomt havde fravalgt hende. Hun kunne ikke få ind i sit hoved hvorfor, og havde med tiden måttet opgive at ændre på det. Der var stadig et glimt af sorg i ny og næ, men det var slet ikke i samme grad som tidligere.
   Alligevel kunne hun mærke, at hun blev ked af det nu, og gik ud i køkkenet, som mildest talt trængte til en kærlig hånd. 50 timer om ugen på arbejdet satte sine spor på hjemmet.
   - Hvordan kan jeg tro, at jeg kan klare det, hvis jeg får en lille?
   Hun tændte for radioen og uskyldig pop fyldte rummet. Det varme vand lavede sammen med opvaskemidlet skum i baljen. Med energiske bevægelser gik hun i gang med arbejdet. Bagefter ville hun støve af og endelig komplettere projektet med en støvsugning.
   Da hun træt lå i sin seng, kom hun til at spekulere på, om det ville være en god idé at sende julekort til familien. Hun havde måske virkelig vigtige nyheder, men faldt i søvn, før hun nåede frem til en beslutning.
   Om søndagen gik hun ned i kælderrummet for at finde kassen med julepynt. Selvfølgelig stod den allerbagest, og hun fik møgbeskidte hænder og spindelvæv i håret. Irriteret bar hun kassen op.
   Med en beskeden bunke kravlenisser i hånden, ramte ensomheden hende som et lyn, der spaltede hendes krop. Hulkende knækkede hun sammen, og de grinende nisser spredtes på gulvet i stuen.
   - Jeg kan ikke klare det alene, tænkte hun. - Åh, hvor vil jeg gerne turde snakke med mor.
   I kurven med strikketøjet fandt hun garn og pinde frem og begyndte at slå masker op.
   - Måske en babytrøje? tænkte hun. Lidt efter trak hun langsomt pindene ud ad maskerne og rullede garnet op igen. Da det var gjort, rejste hun sig og gik ud på badeværelset.
   En time senere ringede det på døren. - Gå væk, hviskede hun, men det blev ved med at kime. Hun åbnede døren, og der stod han med en kæmpe buket blomster.
   - Vil du gifte dig med mig? spurgte han med et smil. Så fik han øje på blodet, der hastigt trængte gennem hendes bukser...