Bunden er ramt ja toppen nået
endnu en gang har sygdomme sået
stier forsvinder man fare i blinde
psyken brister ej håbet kan finde

Højere op tætsiddende sig sniger
strammere det binder selv sjælen tier
slides tynd af tankerne så mange
dagene blir kortere nætterne lange

Nødråb klinger som ekko i det fjerne
fra yderste spids dybt i livets kerne
men ingen kan hjælpe ej se mine sår
regler og love gør slet ingen forstår

Dybt bag såret skrabes frem nye lag
blottet nøgen for verden i hånden det hvide flag
personligt man ændres uden at ville
kan ej forhindre det gode går til spilde

Følelser stivner som blod fra et sår
kender ej forskel på i dag eller i går
værdier principper idealer der brydes
grænser flyttes uden varsel man skydes

I tågen svæver udenfor sjæl og krop
med ønsket inderst om at helvede høre op
endnu ingen spor ses af fysisk overlast
mon de kommer eller døden når at gi et kast