Vi er alle syndere
Og vi må komme videre på et tidspunkt..
Glemme vores fejl og bare kigge op i solen i stedet for på vores skygge
Vi må slå hjernen fra og finde os selv
Slå en kunstig beruselse til..
Vente på at den forsvinder, så vi igen kan se vores fejl i øjnene, endnu engang..
Men nogle kigger for længe på solen
For længe væk fra skyggen
Så de til sidst glemme dem selv
Og så bliver de blændet
For evigt..
De vil altid kigge på andres fejl..
For de har været for længe om at se deres.
Og inderst inde, inderst inde ved de jo godt den er gal
Men for ikke at bryde fuldstændigt sammen
Vil de aldrig åbne op for den skygge.
De lever på andres nederlag
Men drukner samtidig inden i.
Drukner af andres smerte og andres nederlag
De bliver bitre af at se gennemførelse.
I hvert fald hvis det ikke kommer dem til gode.
Så er der nemlig ikke mere at surfe på.