Jeg kan huske dengang
Dengang hvor det virkelig betød noget
Hvor rollespil ikke var en del af vores hverdag
Og falske identiteter ikke var noget vi gjorder os i

Jeg husker dengang hvor mareridt var et ord vi ikke kendte
Og dengang hvor vi ikke kunne stå tæt nok
Nu er det eneste der taler til mig, er billederne af os to
Aldrig tog vi os af andet end kun det vi ønskede at se

Vi kan prøve, men tiden bliver aldrig yngre end den var i går
Vi kan snakke om minderne, men vi får dem aldrig tilbage
En mand fortalte mig engang at livet er for kort til at spekulerer
Jeg har ikke lyst til at spilde en livstid på noget jeg husker engang

Det er en forbrydelse at lade sig selv stå fast
Men jeg husker dengang hvor fuglene sang på en helt anden måde
Og blomsterne duftede lidt bedre end de gør i dag
Men mest af alt husker jeg dengang hvor smil var noget vi tog for givet