Der findes en mand, hvis eneste ambition er at ødelægge sig selv
Der findes kun et high
En kvinde der drikker sig fra sans og samling og knepper sig fra virkeligheden - du ved hvem du er
Hun er smuk i hans øjne
For sjælen er ham et stykke stof der gennemvædes af blod, og vrides op - i repetition
Mandens solskin er gløden i en cigaret der gøder canceren
Et knust håndled i et tilfældigt møde med en forbipasserende - befriende
At give op er ikke hvad filosofien drejer sig om, for det er en kamp
En kamp for ikke at leve fuldt ud, som der bliver dikteret - han går ikke i symbiose med samfundets opfattelse af lykke.

Du er en plastmannequin iført rustninger af løgne
Dine værdier baseret på en verden set igennem sælgeres øjne - religionen er blevet din påklædning
Ludere, skøger af guds fråde - du ved hvem du er ... inderst inde

Hvorfor stile efter lykken, når komforten i det miserable er så berigende?
At kende til smerten i at tabe et barn, eller sig selv, kan man ikke læse sig til
Og smerten ved at vågne op alene på de dage hvor man mindst har brug for det.
Han er manden der overlever undergangen - eller lever i den.
Skønhed kan kun opleves hvis han lever i skarp kontrast
Sorgen gør det smukke virkeligt, da det ene ikke ville eksisterer uden det andet

Hans selvskabte melankoli er hans måde at overleve
Imens plastmannequiner marcherer videre i deres fontex-paradis ...