Jeg kan bare mærke det. Meget meget tydeligt. Der er ingen tvivl. Hun er MEGET opsat på at jeg skal tage initiativet til et eller andet.
   Hun sørgede for at jeg lagde mærke til hende da hun gik forbi lige før. Vrikkede lige lidt for meget med hofterne da hun gik forbi, til at det virkede naturligt. Men hun fangede da min uforbeholdne opmærksomhed.
   Jeg er forvirret og usikker. Jeg ved faktisk ikke ret meget om piger. Selv om jeg er lige ved at blive 18 år er jeg bare fuldstændig håbløs til det der med det andet køn. Min generthed er en sand forbandelse. Jeg føler mig altid utilstrækkelig. Forstået på den måde at jeg godt ved at jeg er en lille fyr . Kun sølle 1.70 meter høj . På trods af at, jeg da godt har hørt at pigerne synes at jeg er vildt sød, har jeg ikke det der ligner selvtillid. Sød er ikke en betegnelse der er med pil op ad i mit vokabularium.
   Jeg står i lære som Brolægger, og har som 2 års lærling fået en lille hyggelig ekstra- opgave.: To rækker fortovsfliser der bruges som gangareal ude på Bellevue strand skal hæves. Opgaven er ligetil. Jeg behøver ingen arbejdsmand, for sand og fliser er til rådighed i rigelige mængder.
   Oppe ved Strandvejen er der sat en stak nye fliser af hvis der skulle være enkelte knækkede nede i strandarealet.
   Det er der, og jeg går lidt frem og tilbage med min sækkevogn, når en flise skal skiftes.
   Det er en dejlig morgen. Solen skinner, uden det på nogen måde er for varmt, eller ubehageligt. Pigen og jeg er helt alene på stranden, og hun har sjovt nok lagt sig meget tæt på det område hvor jeg skal arbejde. Jeg holder naturligvis øje med hende uden at det forhåbentlig virker for iøjnefaldende. Efterhånden som jeg nærmer mig hendes tæppe bliver jeg mere og mere febrilsk. Hvad skal jeg gøre hvis jeg bliver nødt til at bede hende om at flytte sig?
   Jeg står og reder ud til en flise med min skovl da jeg hen over flise og sækkevogn ser hende rejse sig op og liste toppen at sin bikini. Måske til ære for mig svinger hun brysterne rundt idet hun lægger sig om på maven igen.
   Jeg er lamslået. Jeg er næsten helt sikker på at hele forestillingen er iscenesat med formålet:
   Forfør en usikker brolægger!
   Året er 1968, og selv om vi er godt på vej til total sexuel ligestilling for kvinder og mænd, er jeg ikke helt klar til det her!
   Og så sker det!!!
   Jeg er kommet helt derhen. Faktisk har hun den ene lille velformede fod helt ude på flisegangen, og flisen skal op nu, hvis jeg da ikke vælger at lade den ligge 5 cm for lavt i forhold til resten. Og så er det jeg hører hende sige med læberne helt nede i tæppet:
   "Hvad vil du nu gøre.. smukke?"
   Jeg kan ikke huske præcist hvad jeg fremstammede i næste øjeblik, men jeg er overbevist om at det ikke var særlig intelligent. Men jeg husker at hun satte sig op og klappede på tæppet ved siden af sig og spurgte om jeg havde lyst til en pause fra arbejdet!
   Resten af historien er lige efter bogen, men jeg tænker da af og til tilbage på denne situation, og forestiller mig hvad der ville have været sket hvis det var "usikre mig" der skulle have været den udfarende....
   Sandsynligvis INTET!