Hvorfor jeg skriver
Ved jeg egentlig ikke
For du har ikke fortjent
At hører fra mig igen
Efter det du gjorde
Måske jeg skriver fordi
Du én gang for alle
Skal vide hvad
Det gjorde ved mig
At du var den far du var

Jeg kæmper i dag en kamp
Så hård og intens
For ikke at ende som du
Fordrukken alkoholiker
Uden sans for andres liv
En øl kan ikke gøre det
Får jeg først en
Så kommer resten af sig selv
Det er hvad du lærte mig
Da jeg blot var en lille pige

Troede faktisk
At forældre skulle elske
Deres børn ubetinget
Men jeg var ikke ligeså god
Som din eneste søn
Som nu ligner dig
Jeg kom i anden række
Hvor der aldrig rigtig var tid
Jeg var ikke din yngling
Tro mig det kunne mærkes

Jeg dansede
Efter dine behov
Hver eneste dag
For at du skulle
Elske mig bare lidt
Men der skete intet
Hjalp dig
Hentede øl, smøger, chokolade
Og lærte selv
At dulme smerten

Alkoholen blev min ven
Som den også var din
Det var det du lærte mig
Så det måtte være sandt
Jeg troede ubetinget på dig
Som børn nu gør det
Jeg gjorde som du
For det var sandheden
Som jeg flygtede fra
Ligesom du gjorde det

Jeg besøgte dig
Da du blev indlagt
Efter et anfald
Af noget jeg endnu ikke forstår
Du kunne ikke kende mig
Jeg tænkte forbudte tanker
Om at det var bedre
At du var død
Du skulle ikke lide længere
Ikke for min skyld

Igen besøgte jeg dig
Da du lå på sygehuset
Med blodprop i hjernen
Jeg var ked af det
Men tænkte at det nu
Endelig var forbi
Jeg skulle ikke se dig
Lide mere
Du lå dig selv forskyldt
Jeg hadet dig for det

Du fik tre år mere at leve i
Hvis du ikke omgående hold op
Med at ryge som en skorsten
Og drikke som en svamp
Efter flere blodpropper
Holdt du endelig op
Med at fylde kroppen med ondskab
Men det forandrede dig
Til ukendelighed
Nu var gud dit liv

Gud reddet mig
Plejede du at sige
Du var ikke længere
Den jeg kendte så godt
Fordrukken og stresset
Pludselig vidste jeg
Ikke længere hvad jeg skulle
Sige til dig
Og derfor
Ses vi aldrig mere