På den evigt krympende lever
Holder et mellemstort kuld kattekillinger picnic
Og lige under blindtarmen
Skjuler edderkoppen genert sit bytte fra nysgerrige øjne
Inde i selve mavesækken, det vridende, kvasende centrum
Bliver en skygge ved med at dukke op i mørket
De mange blå årer under huden på hænder og arme
Lyses op af sølvfisk, en besøgende fra de mange flugtforsøg
I en af lungerne
Har ilten ikke mere at skulle have sagt over for tågerøgen
Mest af alt længes de trætte fødder
Efter at slippe for faklerne fra den vrede hob
Ved siden af venstre nyre, lige et par centimeter bagud mod rygsøjlen
Ler papegøjen hysterisk af sin nyfundne leveret
Og bag ved det blødende, bankende hjerte
Kigger dæmonen mistænksomt frem