I nat fandt jeg mig selv liggende nøgen på mit stuegulv. Ved min side lå en kvinde på ryggen. Uidentificerbar. Det var svært at sige, hvordan hun var havnet der. Men terrassedøren stod på klem, så måske hun selv var gået ind? Hele kvarteret og min stue lå hen i mørke kun oplyst af en gammel måne. Måske havde jeg lukket hende ind? Jeg rejste mig op og tændte lyset. Kvinden forblev uidentificerbar. Hun var heldigvis ikke helt nøgen, kun hendes brystparti var blottet. Hun lå helt stille. Hun lå så stille, at man næsten troede hun var død. Jeg blev nervøs, det skal man jo. Men hun kunne ikke blive liggende der i stuen. Så jeg tog ved hendes fødder og slæbte hende den samme vej ud, som jeg formoder hun kom ind. Hun var tung, tungere end forventet. Hendes hænder hang efter hende. Hendes ansigt kærtegnede terrassens egetræsplanker. Med slid og slæb fik jeg hende lagt på græsset ude i haven. Jeg hentede et tæppe. Der lå hun til imorges.
   Jeg drømte om hende i nat. Ikke noget specielt, blot at vi havde mødtes om dagen, drukket en kop kaffe. Vi snakkede også lidt, men altså vi snakkede ikke om noget. Hendes ansigt var skræmmende anonymt. Og så vågnede jeg.
   Jeg tog et bad, tog min brune badekåbe på og gik ud til hende i haven. Hun lå som hun havde redt, eller som jeg havde redt. Jeg tog forsigtigt initiativ, ved at spørge om hun var O.K. Hun sagde ikke noget. Jeg hævede stemmen en smule, og spurgte venligt, om der var noget jeg ellers kunne gøre for hende. Stadig ingen respons. "Kvinder er svære at gøre tilfredse" mumlede jeg for mig selv. Jeg stod lidt og gik så ind for at sætte kaffe over, mens jeg tænkte: "At ligemeget hvad kunne hun altså ikke blive liggende hos mig mere, én nat var nok. Hun måtte videre." Mens jeg hældte mælk i kaffen, fandt jeg min telefon frem fra den øverste køkkenskuffe.
   Da jeg kom hjem her til eftermiddag, parkerede jeg min bil i indkørslen. Jeg sad lidt, inden jeg åbnede bildøren og steg ud. Jeg tømte min postkasse, inden jeg låste mig ind. Tre breve og en enkelt taxabon var, hvad det kunne blive til i dag. Jeg gik ind, lagde mine ting i stuen og skyndte mig ud i haven. Kvinden var heldigvis kommet videre. Det var også det bedste for hende. Tæppet var også væk. Det gør ikke noget. Det under jeg hende.