Lad os kikke på det matriarkalske samfund. Konen, der står der i klippehulen og siger: - Ka' du ikke lige fise ud og pande en dino til aftensmaden, og manden slår hælene sammen og råber: - Jawohl mein Führer, griber sin kølle og drøner ud i natten. Seks timer senere vender han tilbage.
   - Nul dino, siger han beklagende.
   - Hvorfor ikke, spørger hun, jeg ved de var på tilbud.
   - Ikke mere siger manden, den sidste fik en sten i knolden for sådan ca. 64 millioner 990 tusinde år siden, og konen siger: - Mænd, altså, og himler med øjnene, de har da også de skøreste undskyldninger.
   Så vejrer hun i luften: - Hør, du har vel ikke bare været ovre i bodegaen med drengene og kæve bajere?
   Og manden ser uskyldig ud og siger: - Hvad anser du mig dog for?
   Og konen siger: - Netop.
   Og så bryder han sammen: - Nå, ja, så måske en enkelt, men der var altså ikke flere dinoer, ka' du ikke bruge en urokse eller sådan noget, eller hvad med en mammut?