Når det er sommer
Når solens stråler rammer min krop
Mens jeg ligger på stranden
Udstrakt på maven
Med hovedet på siden hvilende på den ene håndryg
Mens jeg kigger med halvt lukkede øjne på den anden hånd
Hvis fingre glider gennem det varme sand
Og trækker kløfter
Laver bakker og dale
Igen og igen
Mens jeg lytter til de sagte skyllende bølger
Som jeg næsten kan nå
Hvis jeg ville række ud
Men jeg vælger at blive liggende
Til de selv fanger mig
Og forsigtigt vil kærtegne min krop
Med små krusninger og bobler
I en stadigt pulserende rytme
Som beroliger mit hjerte
Og får mit åndedræt til at blive tungere
Så jeg til sidst sukker af velvære
Så tænker jeg på dig

Når det er efterår
Når bladene langsomt gulnes og rødmer
Og de falder til jorden
Med en zigzag glidende bevægelse
For at lande foran min fod
Mens jeg går i skoven
Sparkende til bladene
Og nyder den knitrende, susende lyd af dem
Mens vinder rusker
Og fejer bladene bort for derefter
At lægge dem tilbage igen
Eller blæse dem ind i mit ansigt
Mens jeg skutter mig
Og kryber lidt sammen
Fordi kulden starter den fineste gåsehud
Fra benene op under frakken
Til mine brystvorter som bliver hårde
Og minder mig om
At det er dejligt at være i live
Selv om det regner
Blæser og er gråvejr
Og jeg bliver sjaskvåd
Så tænker jeg på dig


Når det er vinter
Når himlen får et gråhvidt skær
Af en dyne af sne som daler stille ned
Og maler alt i lysets farve
Som er skinnende hvidt
Med regnbuens farver
Hvis solen skinner i krystallerne
Som altid opstår på ruden
Og som jeg sidder og studerer
Mens jeg tænker over at der ikke er to ens
Mens det vælter ned med mere sne
Der formes i driver af vinden
Og lægger sig trygt til hvile
I hjørner og op ad huset
Som er lunt fordi pejsen er tændt
Og jeg hører det knitrer fra den
Mens jeg retter på tæppet over benene
Og nipper af den varme te
Og overvejer at fortsætte med bogen
Som ligger slået op med ryggen opad
På bordet ved siden af sofaen
Hvor jeg ligger henslængt
Så tænker jeg på dig

Når det er forår
Når det sidste sne har trukket sig
Og jorden blottes
For at fremvise de spirer
Som allerede lå parat under sneen
Og som nu længes efter at strække sig
Og udvikle sig til vintergækker og krokus
Som havens fugle hakker i
Især i de gule
Fordi de også elsker den lyse tid
Som får min sjæl til at strække sig
Og snuse luften ind
Som jeg havde glemt hvor frisk den er
Mens jeg lukker øjnene
Og læner mig lidt tilbage i stolen
Op ad den mur hvor der er læ
Og hvor solen kan ramme mit ansigt
Mens jeg lytter til forårstravlheden
I haven hvor jeg sidder for første gang
I så lang tid
Med åben jakke
Så solen igen kan varme sjælen
Så tænker jeg på dig