Hvert slag på stortrommen får det billede der spejles i dens sorte overflade til at opløses og samles igen på et sekund. Som om hvert trommeslag er en vejrtrækning. Et hjerteslag. Den passer til musikken. Hiver os med ind i musikken, hvor vi betagede og forvirrede tumler rundt. Vægtløse. Kroppen betyder intet. Vi føler musikken. Følger musikken. Trommen bærer dig igennem stykket. Den er musikkens hjerte der konstant pulserer. Dundrer i din krop.
Musikkens livgiver.