Himmelen var smuk blå og de små dunede, hvide skyer gled langsomt hen over himmelen, båret af den lette brise der fejede hen over det grønne græs og fik dets strå til at danse roligt frem og tilbage.
Hængekøjen vuggede blidt fra side til side, imens de to skikkelser lå tæt sammen, og kiggede drømmende op i himmelen, smilte og lo - nød sommerens sødme.
I denne hængekøje blomstrede kærligheden op, som en farverig blomst der rejser sig i solens stråler.
På denne dag i denne hængekøje fandt glæden sted.
I smug kiggede den unge pige på den unge drengs ansigt, imens hendes krop lå tæt op ad hans. Hun var yderst bevidst om hans hånd kun få centimeter fra hendes.
Hans hvide tænder skinnede i solen, der ramte deres ansigter med en varme der lige var til at udholde, og et lys man måtte knibe øjnene sammen i. Han pegede op i himmelen på en fugl der let og elegant strøg hen over deres hoveder, højt oppe på himmelen. Beundrede dens frihed og ynde. Ønskede sig selv derop. Ønskede at mærke suset ved at dykke ned mod jorden, for at rette op lige inden kollisionen. Ønskede at mærke vinden mod ansigtet og få håret blæst tilbage i farten.
Han vendte ansigtet mod hende. Hendes grå øjne skinnede smukt i sommersolens lys, og hendes hud var solbrændt og misundelsesværdig. Det brune hår lå som et blødt tæppe bag hendes hoved og hen over hendes høje pande, fyldt med fregner. Hans hjerte bankede hurtigere i brystet.