Mine desparate øjne
kigger panisk rundt
leder efter noget
der ikke gør dem ondt
sanseløst observerer
livets gang
detager kun
på grund af tvang

ruller
af de andres dans
misunder
deres æstetiske glans
kæmper
for at holde tårene inde
håber
de en dag vil forsvinde

vemodigt
fanges de tit
af et smil
så blidt
der dækker
for grusomme tænder
grådige hænder

de ved
de burde lukke
at de
burde slukke
for de har set alt
det man ikke skulle se
alt det
der ikke burde ske

men indeni
er de kulsorte
selv derinde
er de fremmedgjorte
de føles
så nøgne
mine tørre desparate øjne