"Solen dansede ild-dansen lang,
den morgen alt blev til,"
lyder omkvædet til en sang,
jeg i mine drømme høre vil,
når hjertets dør står lidt på klem;
åben for en indre virkelighed.
Hvor tryg trofasthed bli'r nem;
drømme nok, men vågen kærlighed.
Farvestrålende papegøjer
vil lykke, glæde og varme,
det er vildt spraglede løjer
og overvældende charme.
Orange tulipaner danser
med forårsgrønt og gult så kønt,
naturen vækker alle sanser;
håb og længsel græder skønt.
Beseglet er vor kærlighed solidt
med strømme af blodrøde dråber;
voldsomt og pragtfuldt har vi lidt.
På en gråblå klippe
stadig dryppende dråber.