De stiplede linjer æder ham op
Tanker og tårer stryger ud af samme motorvej
Uvisheden tysser på ham over den brændte bro
og de svæver over det forladte

Lyde mod papiret, blæk triller ud over kanten
Deres barn hedder Haiku til mellemnavn
Tankerne drejer af, sporet bliver køligt mod hendes kind
Tårer i sammenstød, kalder mørket til undsætning

Håbede på at skrive, at skabe mesterværker en dag
Hun stiller sig i læ for stride drømme
Langsomt giver han sin underskrift til lyset
der kvitterer med et smil: "Vi er to."

Telegrammet flyver ud over tagene og bliver grebet
af en sagte sag om kærlighed.
Han løfter pennen og skriver med hendes hjælp:
"Haiku. Ord spundet af mareridtets tankestrøm:

Hun hopper over
den brede motorvej, der
dog er stille - tavs."