Hvor blev det af?


9 år siden 12 kommentarer Smilebåndet selverkendelse frustration mani

2Amors korte besøg
Lillebror Victor på knap 5 år meddelte ved middagsbordet, at han ... [...]
Smilebåndet · børn
1 måned, 3 dage siden
4Når stilhed forvandles til guld
Jeg rumlede af sted i bussen en trøstesløs efterårsdag. Regnen sl... [...]
Smilebåndet · passagerer, mobiltelefon, talestrøm
1 måned, 14 dage siden
3Det kommer med alderen
Ida på 7 år bor med far, mor og lillebror i en mindre kommune, og... [...]
Smilebåndet · breve, forvirring, it-systemer
3 måneder, 14 dage siden
3Hans livs lys
Victor på 4½ år skulle have besøg af sin jævnaldrende hjertevenin... [...]
Smilebåndet · børn, kærlighed, invitation
4 måneder, 13 dage siden
4Spørgsmål i en corona tid
Spørgsmål kan løbe løbsk på fornuftens veje. · Skal man tolerance h... [...]
Rim og vers · skræk, isolation, overdrivelse
5 måneder, 3 dage siden
1Når frisøren har lukket
I disse tider hvor frisører m.m. er lukket ned, så gav denne stat... [...]
Smilebåndet · selvgjort, nødsituation
5 måneder, 25 dage siden
3Hævn
Storesøster på 13 år var træt af lillebrors evindelige roderi i h... [...]
Smilebåndet · søskende, hemmeligheder, snydt
5 måneder, 29 dage siden
9Hamstring
En klog mand sagde uden påståelighed · "Vi har nok til alles rådigh... [...]
Aforismer og gruk · fornuft, omtanke
6 måneder, 6 dage siden
2Øl til de tørstige
For en del år siden skulle min mand til et møde i Sønderjylland. ... [...]
Smilebåndet · vintermørke, nødstedt, snarrådig
8 måneder, 7 dage siden
2Mon det virker?
Børnenes far havde lagt sig med influenza. Den havde taget grundi... [...]
Smilebåndet · influenza, børn, gavmildhed
9 måneder, 27 dage siden
2En lille fodbold rejste
Mens efterårsregnen slog taktfast på ruden, og forvandlede udsyne... [...]
Smilebåndet · forviklinger, ventetid, langfart
10 måneder, 12 dage siden
1Operation småkage
Sommerens første dag havde meldt sin ankomst. I boligforeningen h... [...]
Smilebåndet · sommer, idyl, ærgrelse
11 måneder siden

Puls: 23,1

Publiceret: 2
Afgivet: 18
Modtaget: 9
Lejsy Storm (f. 1955)
Over en hyggeøl på venskabeligt fod, stod min mand og naboen, Ole, i dennes skur i ly for regnen. Umiddelbart skulle man tro, at en komet var slået ned i taget og havde spredt inventaret ved lufttrykket. Det var ingenlunde sket. Sådan ser det bare ud!
 
Jeg tilsluttede mig selskabet, og her fik jeg indblik i en aldeles sælsom historie - og om, hvordan naturen har sit eget liv.
 
Den 16. maj - dagen hvor årets bukkejagt går ind og samtlige jægere i hele kongeriget ligger søvnløse om natten i bare spænding - havde Ole ikke været en undtagelse. Her hvor rigtige mænd skiller sig ud. Hvor "hullemaskinerne" kan nedlægge et sagesløst bytte, der blot havde rejst sig fra sit leje og nydt det saftige græs i den årle morgenstund under den opgående sol.

Bukken havde blot ikke kigget ordentligt efter i kalenderen! Det var den 16. maj. Og Ole var på banen.
Det lille pjevs fik et kort liv. 15 kilo og med "basten" (huden) endnu siddende på geviret faldt den død om på en mark i Thy. Ikke nok med at den havde måttet leve med popgruppen Kandis på den egn, men nu havde den så også mødt sin banemand.
 
Den blev under stor ståhej eskorteret hjem på en trailer og hængt op i samme skur, som øllet blev indtaget i. Dyret var dog væk i mellemtiden - formentlig frosset ned i samlesæt under kummefryserens låg efter endt modning. Ole havde i sin iver for at hænge det afsjælede legeme på krog glemt at lægge aviser under, så nu er cementgulvet dekoreret med røde pletter, som hunden Zenta nyder gavn af at rende og slikke på. Det skal nok blive et fint gulv engang, når den har været over det tilstrækkelig mange gange med tungen.
 
Mens dyret hang på sin krog og dinglede, så skulle kraniet med geviret afkoges og derefter sættes på plade.
 
Det undergik en længere proces, på et vakkelvorent gasblus i skuret, hvor det havde kogt i timevis i suppegryden for at fjerne "basten" samt udkoge det blod der måtte være i forbeningen.
Gevirets oprindelige ejer havde trods alt befundet sig i de levendes rækker kort forinden.
 
Efter endt kogning skulle geviret i brintoveriltebad for at blege det. Det lå og sydede og boblede i karret indtil det havde en passende hvid farve, analog med udpinte knogler fra en falden kamel, der havde ligget 4 år under Kalahari Ørkenens brændende sol.
Et lille salmiak-formet kranie dukkede op af badet, hvor gevirets hvide farve blændede som Ole Henriksens tænder under et reklamefremstød.
 
For at give geviret et autentisk og "brugt look" havde han benyttet sig af en staldfidus, jægere imellem benytter sig af: Man tager en grangren og gnider rundt på geviret - nøjagtig som bukken ville have gjort ½ time senere hin morgen, hvis den ellers havde fået lov.
Ole gned på takkerne - og efterhånden begyndte det at ligne naturens eget produkt igen.
 
Han lagde det til tørre oven i kummen med krydderurter og kastede sig over andre sysler.
 
Næste dag var geviret væk. Det gav et gib i ham. Det som er enhver jægers pryd, stolthed og kontrafej, var forsvundet. Pist væk!
 
Pludselig vendte han blikket mod Zenta og spilede øjnene op! "Har du taget fars gevir?" brølede han, hvilket i sig selv er en pudsig formulering! Hunden dukkede sig og jagthundens ben blev på højde med en gravhunds.
 
Ole tog det ikke pænt, og beordrede hunden til at vise ham, hvor den havde gjort af det.
Zenta ejede dog ikke den evne, der muliggjorde, at den med brødebetynget pote kunne udpege gerningsstedet.
Ole havde brugt gloser, som ikke er at finde i højskolesangbogen!

Med en spade begyndte han i desperation at gennemgå haven systematisk for nedgravede ben, som Zenta har liggende i små depoter rundt omkring. Især langs hegnet ind mod os - og det er sket mere end én gang, at jeg under en harmløs udlugning mellem planterne, har fået fat i et delvist opløst marvben, som Ole har betænkt hunden med, men som har undergået en forvandling, der er knap så delikat, som da han kogte kraftsuppe på det 5 uger før.
 
Han ledte som en besat efter det nedgravede gevir. Spurtede i zig-zag formation gennem grundstykket mere og mere ilter, og med spaden i brug på planløse steder, mens den flove hund holdt sig i fornuftig afstand til "trykkedlen som klaprede" og var ved at springe i luften.
 
Han fandt geviret til sidst! Det lå splintret i tusinde stumper og stykker midt i en pøl af opkast. Godt gennemtygget. Brintoverilte eller ej - Zenta er ikke kostfornægter!
 
Og sådan fik naturen det sidste ord.
Tilbage har Ole en tom træplade, hvor han nu kan skrive "Her skulle have hængt..."

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 04/06-2011 11:31 af Lejsy Storm og er kategoriseret under Smilebåndet.
Teksten er på 786 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.