Måske var det tabt fra begyndelsen? Den vedvarende fornemmelse af meningsløshed, selv efter at have forsøgt utallige gange; stadig ingen stabilitet. 
Nu få år efter føles det som et århundrede og jeg bilder mig ind at det er lagt bag mig - jeg har ikke brug for dig; denne indbildning holder kun vand indtil jeg ser dig sammen med en eller anden tilfældig, som tydeligvis hverken har samme værdsættelse eller dedikation til udforskning af den rette plads for dig. Jeg burde ignorere dig, alligevel kan jeg ikke lade vær' med at vende hovedet og indhalere det tåkrummende bevis på at følelsen stadig er i kroppen og faktisk er stærkere end den nogensinde har været; som en eller anden forrykt, empatisk & underernæret vampyr i en blodbank: rystende, svedende og grædende af afskyelig velbehag, vidende at det man har gang i er direkte forkert, som en pædofil i en børnehave. No good.
Det første stykke tid var du gratis; der var altid en i vennekredsen, som kendte en som kunne få dig lokket frem: sviende rock n' roll. Derefter gik det ned ad bakke for dig eller mig? Måske os begge to? Jeg kunne godt forestille mig at vi sad på samme kælk - klynget til hinanden. Det kostede mere og mere, selvom jeg fra starten havde holdt på kun at bruge dig når du var gratis. Jeg tabte den regel hen ad vejen eller måske skyllede jeg den ud sammen med min fornuft. 
Jeg betalte i dyre domme - mange gange, men hver gang skuffede du mig - du tændte ikke mig, som jeg tændte dig, hvilket i sig selv frustrerede mig: ingen gaver længere. Det eneste jeg fik var symptomer på at du engang havde været her og i live i mit hjørne af tiden & virkeligheden med din sobre glæde og givet mig noget, som ingen andre kunne levere - måske er det derfor du ikke kan erstattes eller glemmes. Den mængde endorfiner du udløste i min hjerne har brændt sig ind på pandelappen med det eksakte antal påvirkede celler og intet kommer i nærheden af det.
Måske er det derfor at jeg har det okay med at være slynget ind i en eller anden historie om ugengældt kærlighed. Vi havde det sjovt og det skal man bare huske på. Minderne kan ingen tage fra os. Desværre tror jeg ikke du husker noget fra dengang og jeg nægter at genoptage samarbejdet, da jeg har hørt at du er en farlig tøs at danse med og desværre ikke er den billige tøjte jeg kendte engang. 

Nikotina, jeg savner dig sgu