Drømme
drypper efter hinanden
sluges i dampens sky
få spyer bliver til
i himlens mønster
blinkker på asfaltens fremtid
viser vejen som man ikke så
drømmen lyser blomsterne op for at stå

Tre og et halv år er gået
som stjerneskuddets øjeblikkelige glimt
der var fag som jeg ikke kunne lide
anatomi og fysiologi
gruppearbejde og lange diskussioner
sætte os som studerende i refleksioner
og pludselig er jeg ergoterapeut
en lykke for at knokle
rører dampen og smiler
eftertrykker kampens fundament i mine sejre
tanken småsnakker omkring et gammelt bord


nye begreber og modeller
som man ikke forstod
er smeltede ind i ergoterapiens værdier
beriget min viden
at fremme menneskelige aktiviteter
er at se på en hver patient
unik med sine interessante sider
det helle var ikke så svært
når man fik det lært

praksis er en lærerig oplevelse
og en større følelse af faglig identitet
når effekten ses i patientens glæde
ved dialog og strategi
en motivation har taget skridt
vilje og selvbestemmelse rækker patienten hånden frem
en proces der stiger op ad af et bjerg
efter patientens eget behov

Nu forsvinder studietiden i øjet
eksamensbevis i mappen skinner
bygger regnens latter i det fjerne
og en indvendig uskadt gråd
danser i sin sum
følger mig i en lang og udforskende rejse.