Jeg var hendes Lise, for nu.
   Jeg lå ved hendes side, mærkede hendes ånde mod mit ansigt, som var helt begravet i puden - håbede snart hun ville vende sig!
   Jeg kunne ikke sove, det kunne jeg aldrig, mundlam stirrede jeg ind i pudebetrækket. De ville bare ikke lukke - øjnene.
   Min seng stod ved sengekanten, men jeg blev tvunget til at ligge i din favn, men tænkte du på mig?
   Jeg ventede på sollyset, på du slap dit greb og lod din siamesiske tvilling få en fridag - afventede.

Hvor var du?
   Fjernsynet larmede ude fra stuen. Glemt. Jeg lå i min seng fastlåst af usynlige lænker, hvor jeg havde gloet på den samme plet i fire timer - tag mig! Jeg råbte dit navn, men du hørte mig ikke, det gjorde du aldrig.
   Døren gik op, jeg gjorde mig umage, smilte så lærredet spændtes. Men du greb fat i malebogen og forsvandt med det samme. Mine arme var kronisk strakte, klar til at kaste dig om halsen, men kun hvis du gav mig lov.
   Ventede.
   Jeg misundte dig, min plads var ved testellet med en beskidt kop. Du vaskede mig. Jeg måtte klamre mig til snoren, mens vandet lød mig i benene. Til fødselsdage viste du mig stolt frem. Jeg blev revet fra favn til favn som en marionetdukke. Et fast greb pressede om min arm, mit indre forsvandt - min hånd svulmede op.
   Uinteresseret sagde de alle: "Jo hun er da fin!" De rev i mit hår.
   Kort tid. Min hud var fuld af pletter og kindernes røde farve gled ud i sømmene og blev blodsprængte. Jeg tabte mit hår - og du så det!

Sengen var optaget. Jeg græd, men det blev kun til ynkelige hulk, min hud var for stram til at presse tårerne ud. Jeg skreg dit navn, men du hørte mig stadig ikke - forladt. Tømret til sengen lå jeg og betragtede dig, mens dagene gik. En lyskegle strejfede mit ansigt og hundepotter lød fra gangen. Jeg længtes efter dit tag om min hals og pudens modstand, men sengen var fuld - af kærlighed.
   Døren gik op, mærkede kæberne presse mod mit ansigt, jeg spjættede. Tænderne borede sig ind i min side, så hvide fnug dryssede fra små huller ud på stuegulvet. Jeg var en gemt skat.
   Nat. Jeg lå alene under sofabordet. En hånd tog om min talje og løftede mig op - vi gik ind til dig.
   Du sov. Spærrede øjnene op, da du mærkede vægten på sengekanten. Min krop blev presset ind mod dit ansigt og forsvandt i gabet. Stilhed. Kun øjnenes sitren.
   "Shhhh..."
   Jeg smilte helt ind i plysset, jeg var hos dig, helt tæt på, mærkede din ånde mod min hud.
   Lykken spredtes i min livløse krop. Der dryppede tårer ned på mine kinder...