Lykke var en smuk pige. Hun var også kronisk ensom og enebarn. Det er to begreber, der altid synes at følges ad.
   Hun havde engang været gravid. Selve graviditeten var hun ikke helt sikker på, hvordan var sket men gravid det var hun. Men hendes graviditet endte pludseligt som en klistret, blodrød masse på hendes hvide lagner en stille nat i maj. Lægen sagde at det var bedst sådan, at hendes skikkelse ikke ville have kunne bære en graviditet. Lykke var ikke enig. Hun græd hele maj og hele juni til hendes øjne blev betændte og tårerne slap op.