Minder om skyld indsmurt i øredøvende raseri
omslutter mig
falder til jorden som sorte glasskår
der borer sig ind i mine fødder
for hvert skridt jeg forsøger at tage
umuliggør ethvert forsøg på at slippe bort

Husker hvordan du tårnede dig op over mig
med al din skyld og vrede
der flød ud over mig
I giftigtgrønne stinkende masser
som fandt vej ind i mig

Og du bor der stadigt
en levende substans der hvisker til mig
om alle de måder jeg er forkert på
du lever i mig, inde i mørket
dit mørke
og nu mit mørke

Din stemme
der nu lyder som min:
Du er ingenting