Jeg er slagterens mand,
jeg kæmper for min familie og mit land.
Ingen kommer forbi denne brede skulder,
uden at smage frugten af mine muller.
For jeg er Danmarks mand,
jeg elsker mig selv og mit land.
Min kone er tynd med langt lyst hår,
1,60 høj og med brune lår.
Argh - jeg skriger og slår mig på brystkassen,
er en farlig gorilla.
I morgen, tidligt, tager jeg madkassen
og forlader min medium villa.
På spækbrættet jeg lægger,
min nyslebne lange kniv.
Strækker ryggen og tænker,
jeg burde gå ud og få et hiv.
Bagefter vil jeg partere
gårsdagens succesfulde slagtning.
Starter med tre tørklædepiger, eller flere,
inden de sendes til pakning.
Jo vidst er det nogle gange svært,
men det er jo det der skal til.
Jeg har det fået lært,
det er livets skæbnespil.
For jeg kæmper for vores livsstil,
vores rettigheder som mennesker.
Her i vesten er vi frie,
til at få de andre til at skrige.
Jeg knepper mig selv, min kvinde og min mær,
jeg er soldat i den hæslige hær.
Jeg er slagterens mand,
jeg kæmper for min familie og mit land.
Ingen kommer forbi denne brede skulder,
uden at lugte rådskaben af disse parterede duller.