Jeg ved ikke hvad det er med mig.
   Jeg tror, jeg kan gøre alt uden det får konsekvenser.
   Jeg tror, jeg er uovervindelig og altid kan retfærdiggøre mine handlinger.
   Har jeg ingen moral? Hvad er min etik? Hvor moden er jeg egentlig?
   Jeg overbeviser mig selv om, at alt er tilladt - no regrets.
   Virkelig? Hvordan kan det så være, jeg sidder og græder nu, har dårlig samvittighed og føler jeg har svigtet det menneske, jeg gerne vil være.
   Til tider føler jeg mig hel, med verden for mine fødder.
   Jeg kan vælge og vrage.
   Så vågner jeg op, bliver selvbevidst og forstår jeg ikke er perfekt.
   Jeg narrer mig selv, når jeg ikke kan holde igen, men træder ud over afgrunden. Faldene føles først berusende og jeg smiler.
   Efter noget tid, får jeg kvalme og jeg lander hårdt.
   Det er min egen skyld.