Hun længtes efter havet,
løb ud mod det blå,
prøvede at komme over kanten,
der stod mellem hende og freden
Bare et lille stykke endnu, hun kæmpede
Hun følte intet i det øjeblik,
Så intet andet
Der var kun længslen efter at mærke vandet
Så tæt, men kanten
Bare lidt endnu, hun kæmpede
Snart ville hun kunne flyve
Snart ville hun mærke vinden, suset
Snart vil hun finde fred
Hun kom op på kanten, lettet
Hun var der næsten
Længe havde hun drømt
Foran hende havde hun set kanten igen
Og igen og igen
Kampen var ovre, der var ingen bånd
Men var det virkelig, det hun ville
Tankerne var ikke længere de samme
Længslen var hæmmet
benene ville ikke bevæge sig
Så tæt på, men langt fra freden
Det var ikke dødens men livets kant hun skulle på