Sidder her i toget,
landskaberne suser forbi,
i dette øjeblik tænker man pludselig
"hvorfor så travlt?"
man får lyst til at stå af og gå
de hvide sne fyldte landskaber er så flotte
i denne alt for travle verden glemmer vi.
Vi glemmer alt det smukke der omgiver os
alle de små snefnug, daler ned mod jorden
fnugget lander på jorden, med det andet sne
der bliver det hensynsløst trådt på
nogen burde stoppe folk, få dem til at tænke
tænke over det smukke i verden
ingen tør det for alt går op i karriere
vi skal uddannes med det samme
vi skal ud på arbejdsmarkedet
ingen tænker på om vi er klar
vi bliver bare sadt i en stilling
vi skriver nu 2013
alligevel tænker ingen klogt
jeg mener rigtig klogt
alle går stadig op i uddannelse og karriere
går op i at det skal gå hurtig
og i alt den fart glemmer vi at tænke
stoppe op og tænke
"hvem er jeg, hvorfor er jeg, mig"
jeg hader denne verden
jeg ved at hade er et stærkt ord
men jeg hader alt der skal gå i den fart
vi når ALDRIG at tænke klogt med den her fart
jeg hader at alt skal gå op i penge og udsende
verden i dag er delt op
delt op i rig og fattig
grim og pæn
unormal og normal
du har vidst forstået, men det jeg vil pointere er
hvorfor er det sådan, hvorfor kan vi ikke være en gruppe
jeg kan forstå folk går op i sikkerhed
sikkerhed er vigtig for alle
også for den fattige der sidder på gaden
men helt ærligt så den eneste sikkerhed han har er
når folk giver ham nogle penge til mad/drikke
folk i dag er snæversynet
de kan ikke se og indrømme en fejl
specielt ikke de rige
de bliver ved til de får ret
det er træls, men sandt.