Jeg trækker mit fløjelsbløde ansigt op fra gruset
Noget er sket, men der er ikke ét bevis
Ikke ét bevis på noget er ændret
ikke ét bevis på andet end perfektion
Arrene er der, men ingen kan se dem
arrene er der, men deres eksistens er ikke velkommen
Vinden blæser kraftigt i mit gyldne hår
Kun en enkelt tot bliver ikke hvor det skal
Éen tot som ikke kender sin plads
Éen tot på afveje!
Gyldne lokker som kun kender perfektion.
Gyldne lokker som toppen på mesterværket
Tunge, faretruende skridt kommer nærmere.
Himlens perfekte lyseblå, trækker nu op til storm
Et jordskælv af uanet styrke
Et jordskælv af uanede fare
skridt som kan ændre en eksistens
Skridt som kan vildlede en stensikker vej
En skikkelse blokerer min så velkendte vej frem
Så dyster, ukendt og mørk, at stormen omkring os synes mild
Gyldne lokker flåes brutalt fra min hovedbund
Gyldne lokker blæser væk med vinden eller lander i mudder
Beskidte negle som flår min hud op
Beskidte negle som blotter alt jeg ønsker at dække
Min egen person er ugenkendelig og blodig
Den fremmede forsvinder med lyden af torden
Under mig er en pøl af flænset, afrevet hår og hud
Under mig er en pøl af blod
Jeg er nu en figur taget ud fra en gyserfilm
Jeg er blottet for alt som beskytter
Jeg er blottet for alt jeg kender