Under huden
små sælsomme mænd
banker ude af takt
hårdt så sveden driver
i håbet om at nogen hører det
de forvirres
løber rundt i blodbanerne
på må og få
springer over hinanden
løber slalom og vælter
nogle finder op i hjernen
tager hamre og hakker frem
banker løs igen
kæmper for at komme i front
en slipper hen til næsen
tager en rutchetur
lander alene på det hvide lærrede
han tager sig til hovedet
presser sammen om tindingerne
vrider sig som en rasende
indtil...
han synker sammen...
lukker sig om sig selv...
Ro.