4Vi bliver invaderet af ulve
Danmark er ved at blive invaderet af ulve. De svømmer over Kieler... [...]
Kortprosa · hverdagslivet, natur
5 år siden
1Ekstra Bladet
Du er begejstret. De er ved at få øjnene op for dig. De store dre... [...]
Kortprosa · parforhold, tanke
5 år siden
4Hundetræning
Aage er begyndt til hundetræning med Kingo en gang om ugen. Jeg t... [...]
Smilebåndet · ironi, hverdagen, samtale
5 år siden
5Der er aldrig noget, der er rigtig godt
Sådan havde jeg siddet længe. Spejdet ud af vinduet med en kop ka... [...]
Noveller
10 år siden
1For sent - Epilog + slutning
Jeg vidste, at jeg aldrig ville kunne tilgive mig selv. Alting st... [...]
Blandede tekster
10 år siden
4Fortabt
Den kolde regn pisker mod hans ansigt og mørket omkring ham gør d... [...]
Romaner
10 år siden
2En genkendelse
Den gamle bygning var for et par år siden blevet restaureret og s... [...]
Noveller
11 år siden
1Uanmeldt besøg
Hun måtte banke flere gange på døren før den blev åbnet af en lil... [...]
Blandede tekster
11 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Maja Veis Marxen (f. 1996)
Den kolde regn pisker mod hans ansigt og mørket omkring ham gør det umuligt for ham at se noget. Hans hoved føles tungt, gulvet snurrer og det sviger i hans håndled, efter han febrilsk har prøvet at vride sig fri. Lyden af tunge skridt mod betongulv når gennem døren og han venter blot på at døren bliver åbnet. Det kan kun være et spørgsmål om et par minutter. På trods af at han prøver at forhindre dem i det, ryster hans hænder ukontrolleret. Han kan umuligt slippe væk. De vil jage ham for evigt. Han havde vidst det hele tiden, men et kort øjeblik havde døden været at foretrække, frem for det her liv. Han tørrede hans svedige håndflader af i sine bukser. Men nu var han ikke så sikker mere. Hvis bare de ville gøre det kort. Men han vidste at de ville de ikke. Hvis bare han have en chance for at forstille sig, hvad de ville gøre ved ham. Måske de ikke ville slå ham ihjel. Han var trods alt svær at undvære. På den anden side kunne de på ingen måde risikere.... Han rystede på hovedet. Han var holdt op med at kæmpe med rebene. De var bundet for stramt, til han ville kunne stille noget op med dem. Nu lyttede han intens. Prøvede at sætte brudstykker af deres samtale sammen, men det var ganske få ord der trængte gennem den tykke trædør.
   Smagen af jern, sad stadig i hans mund. Hans spyttede på den mørke, beskidte cement foran sig, men det hjalp intet.
   Hjertet bankede i brystet på ham og han lukkede øjnene. Der var et tidspunkt hvor han ikke havde været bange for dem. I hvert fald ikke på den måde. Men det var før... før de var holdt op med at opføre sig menneskelige.. Det var som der kun var ondt tilbage i deres øjne, som om mørket havde taget over, men han vidste at det kun var noget han så. For andre ville de virke, næsten charmerende. Oprigtige. Han bøjede hovedet en smule - prøvede at skærme sig fra den kolde regn, selvom han var så våd han næsten ikke mærkede den. Hvis han bare han havde vidst at det ville ende sådan her. At der gemte sig så meget mørke og begær bag de falske facader, så havde han ikke siddet her og ventet på at hans liv skulle slutte.
   Hans eneste håb, var at hans bror ville forstå hans besked. Han ville ikke kunne rede ham, men måske ville han forstå. Han ville have forklaret ham, hvorfor han ikke var den samme mere, men kunne ikke fortælle ham det direkte. Han ville involvere ham, men samtidig vidste han, at ingen ville finde ud af hvordan han døde, hvis ikke han gjorde. De ville være for grundige. Måske han ville finde ud af det, måske hun ikke ville. Uanset hvad havde han prøvet. Det eneste han ønskede var hans bror skulle forstå. Mere kunne han ikke forlange. Ikke engang at leve. Det havde han ikke fortjent længere. Hans øjne var stadig lukkede, da han hørte døren gå op bag ham.
   Et par timer senere ses en mørk skikkelse på havnekajen. Han spejder ud mod det mørke hav. Han falder ned på sine knæ og i skæret fra de smalle striber af lys gadelygterne kaster over vejen, ses det lidende udtryk på hans ansigt. Han havde ikke været sikker. Havde ikke forstået ham, men alligevel var han endt her. Han havde vidst, at noget ville ske, men havde aldrig forstået hvad. Og nu var det for sent. Han sænkede blikket.
Forfatterbemærkninger
Et udsnit af en påbegyndt roman.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 06/08-2013 17:04 af Maja Veis Marxen (Maja Veis) og er kategoriseret under Romaner.
Teksten er på 597 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.