Har tvivlet så længe
ment at du bare bed dig fast
som en klam lille igle
snyltende på mit blod
at alle dine ord var floskler
gentaget
uendeligt mange gange før
men i nat
så jeg det
mærkede det i hver en opvakt celle
du lå så skrøbelig og blottet
pludselig gav alle dine ord mening
fik lyst til at knuge mig ind til dig
mærke din varme
en varme jeg aldrig mere vil miste
kyssede nænsomt din ryg
hviskede et stille
"Jeg elsker dig".
Da morgenes lys
hviskede nattens mørke væk
omsluttede jeg dig
uden ord
viste jeg dig
at du igen må få mit hjerte.