Jeg savner
din spæde lille krop
mod min
din duft
dine øjne
dine små fine lyde.
Hvor er du nu?
De tog dig væk
gav mig de hvideste piller i stedet
det er så koldt og trist
men jeg kan ikke græde
mine øjne er tørret ud
jeg fryser
men der er ingen varme
på det her sted
kun lange hvide gange
trange små hvide rum
det er her
de fortvivlede gemmes væk
her vi visner og forgår.
Kom og red mig
lille ven
jeg kan give dig
alt hvad du behøver
jeg ved
jeg er din mor
du skal ligge ved mit bryst
du skal leve af min krop
men brysterne
er tørre slappe sække nu
de er tømt for liv og kraft
maskinen sugede dem tomme.
Tomme
som mine øjne
tomheden æder mig nu.