Jeg glider tæt forbi, strejfer altings periferi.
Jeg er udenfor, står på tær,
prøver at forstå hvorfor.
Jeg lukker i, er ikke villig,
til at sætte mig ind i,
det.
Min verden er et smykkeskrin
og jeg har gemt væk de smukkeste, blankeste sten.
Indeni, skjult fordi, ingen skal få lov at se,
mig.