Jeg ser intet.
Jeg hører intet.
Jeg føler heller ikke noget.
Jeg vil bare være behjælpelig,
og det er jeg også i den grad.
At gøre som jeg bliver bedt,
det er mit mål,
det er hvad jeg vil,
og hvad jeg elsker.
At kommunikere i koder.
Vi er mange,
hver med sin opgave
Det er vores mål.
Det er hvad vi vil, og hvad vi elsker.
Jeg er tændt
meget tændt
hvis jeg altså ikke er slukket.
Tænd, sluk.
Et, nul. Nuller og ettaller.
Tastatur, skærm og mus
er det nærmeste man kommer
på mit legeme,
men mit sande jeg er gemt væk
i koder.
Dér er et offer.
Jeg ville gerne advare det
bare for at hjælpe,
men det er jeg ikke blevet påbudt.
Min hårdhjertede herre har
beordret mig
Jeg er bevidst om min handling.
At være på lur.
Venter
til fælden er klappet
Det er mit mål,
det er hvad jeg vil,
og hvad jeg elsker.
Tænd
og der er åbent.
Jeg kan nu let passere
Uden at blive opdaget,
han anede ikke hvad der fulgte med,
da han trykkede hent.
Som den slemme sammensætning af koder,
som jeg er
skal til at stjæle kontrol,
sker for mig et chok.
Isolation.
En væg af ild omkring mig.
Jeg undersøges, og gemmes bort
på fjerntliggende servere.
På et øjeblik er jeg uskadeliggjort
og kendt af ethvert antivirusprogram.
At lade sig irettesætte,
Det er min skæbne,
det er hvor jeg endte,
og hvad jeg må acceptere.