Jeg er træt af at skrive om kærlighed.
B siger, jeg ville være gladere, hvis jeg havde en kæreste.
Og det er den her idé, denne illusion, som driver mig til vanvid;
at kærlighed vil gøre tilværelsen bedre.
Her er et digt, der ikke handler om kærlighed: men om drengene
der bliver nødt til at tvinge sig selv til ikke at se på mændene i pornofilm,
fordi det er at åbne en dør til et sted i dem, de ikke tør kendes ved.
Til de, der møder for sent på arbejde, fordi de blev ved med at glemme,
om de havde husket at låse døren. Og til pigen som tæller kalorier i stedet for smil.
Der er ikke flere drømme at kaste op. Et sted i et andet univers
bliver vi alle børn igen. Her er en virkelighed at skrive om: og til de skrøbelige
øjeblikke hvor den formår at blive kalejdoskopisk.