Jeg spænder min regnbue
og skyder skinnende tårer afsted
på himmelflugt i min dagligstue
der tager et øjebliks evighed
De er i sandhed skam at skue
mens de daler lysende ned
tager al den plads de kan bruge
i den iskolde lejlighed
- Nu ved alle besked om hvad tårerne ved
De fryser til is på bordene
De sidder som rim på ordene
De lyder som hvin i korerne
og binder sig fast til snorene
De flyder som vand under broerne
De rinder som blod fra knoerne
De skyder som knopper på roerne
Og skinner som månen i tonerne
De rammer alt på deres sløve vej
både ham og hende og dig og dig
Kløver enhver tænkelig tankestreg
Selv den man knap kan forestille sig
Splitter rammerne ad som en barneleg
Splitterravende gale som stakkels mig