Hun går stille og roligt rund i butikken og kigger, hun ved ikke jeg holder øje med hende, hun kigger bare. Alt det tøj der hænger rundt omkring på hylderne. Hun virker helt overvældet,
pludselig standser hun op, hun står længe bare og kigger. Jeg kan ikke se hvad hun kigger på. Hun rør lidt ved det, mærker på stoffet, hun vender sig om, så spæger hun øjnene helt op.
jeg ved ikke om hun blev forskrækket over at jeg stod og kiggede på hende eller om det bare var af glæde.
hun kalder på mig, "kom og se" siger hun. Da jeg kommer nærmere kan jeg se den fineste lille lyserøde fløjlskjole, som ville passe perfekt til min fætters bryllup..
Nu sider hun der i sin flotte hvide kjole, med håret fint sat op. Med en masse gæster omkring hende, alle er glade. Og hun ser så lykkelig ud. Den lyserøde fløjlskjole er sat i ramme og hænger nu på væggen over gavebordet hvor hun står og pakker alle de flotte gaver op.
der står "tillykke med den store dag. Al held og lykke frem over" på mange af dem.
nu står hun med stor gave, den er fra os. Da hun ser gaven kigger hun hurtig op på kjolen foran hende og vender sig om mod mig. "tusinde tak" siger hun..
Igen i en hvid kjole. Denne gang er den længer. Flot og med et langt hvidt slør sat fast med det fineste lille prinsesse diadem. I dag er hun en prinsesse, og i dag bliver hun behandlet som en. Rammen med den lyserøde fløjlskjole hænger bag ved hende, ved det store langbord. Der er plades til begge de store familier. Hun ser så glad ud. Og det gør han os. De passer godt sammen.
Jeg holder min tale jeg har brugt flere måneder på at forberede mig på. Hun står med tåre i øjnene kigger på mig og siger. "Jeg elsker os dig"..
Nu med sin lille prinsesse i skødet, de sider og snakker om børnehaven, "har du haft en god dag min skat" de ser hinanden dybt i øjnene. Far kommer og kysser dem på kinden, de griner sammen. "ja mor" siger den lille. De har det så godt alle sammen, jeg er så stolte af dem. Rammen med den lyserøde fløjlskjole hænger nu på pigens værelse. Hun kan heller ikke passe den mere, med er lige så glad for den som sin mor.
Nu står den lille familie samlet omkring mig, hun med sin mand og sin datter, min mand, mine søskende, de er der alle sammen. Hvad snakker de om. De ser triste ud. Jeg har så fint tøj på. De snakker om den lyserøde fløjlskjole, min lille prinsesse mener jeg skal ha den med. Hun er blevet så stor nu. Men de siger at det ikke går. Jeg syntes også de skal beholde den. Jeg ved de ville få mere brug for den en jeg får der hvor jeg skal hen. Inden de lukker låget på kisten visker hun "jeg elsker dig mor"..