Jeg vinkede farvel til Asger gennem vinduet, som jeg plejede. Min datter var allerede taget af sted. Skulle nå toget til skole. Jeg smilte indvendigt. Nød min nyvundne følelse af frihed. Den sidste del af navlesnoren var klippet over. Tænkte at jeg ville smutte op på sofaen med dynen og se morgennyhederne med en kop kaffe.
Det ringede på døren og lige bagefter kunne man høre farmors stemme. Jeg skyndte mig nedenunder; nåede ikke engang at få BH på. "Heej... kom indenfor" " Hej, ja, jeg besluttede mig at komme forbi uden at børnene er hjemme".
Aftensmaden fra i går stod stadigvæk på køkken bordet, så farmor kunne se resterne af flødekartoflerne og de grønne bønner stegt i hvidløgssmør. Sofie elsker smørstegte grønne bønner og Asger kan ikke leve uden kartofler.
"Ja, som sagt ville jeg komme uden at børnene er hjemme. Jeg har talt med Jesper og har hørt, at i ikke skal holde jul sammen?"
Vi satte os ved bordet, hvor krummerne fra morgenmaden stadigvæk lå.
"Ja, jeg vil gerne have vi holder jul hver for sig. Jeg synes, det er på tide, at vi adskiller alting.... det måtte jo komme".
-
Farmor spidsede munden og sank tydeligt. "Det kom jo som en bombe .... Jesper er knust over det". Jeg tænkte på Sofie, der havde grædt med hovedet i hovedpuden, da jeg fortalte hende om min beslutning.
"Det kan jeg godt forstå, men det måtte jo stoppe på et eller andet tidspunkt....".
"Jeg har spurgt Jesper om han tror i finder sammen igen og det siger han jo nej til."
Jeg flyttede mig i stolen og rankede ryggen.
"Da jeg skrev, at jeg synes det var på tide vi viklede os helt ud af hinanden, svarede han, at det jo var nu vi havde mulighed for at udvikle os sammen..."
Munden blev spidset igen og farmor pillede ved krummerne på bordet.
-
"Vi ved godt at Jesper har et vanskeligt sind... Men vi har jo altid været så glade for dig og børnene".
Jeg trak vejret uhørligt. "Vi har også været glade for jer, men den drøm jeg havde om, at vi kan være venner og kun være fælles om børnene, den går bare ikke. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers kan få ham til at forstå det".
"Det handler ikke om os, vi kan godt holde jul alene, men jeg kan ikke holde til, at Jesper skal sidde alene juleaften".
Jeg samlede armene lidt mere foran for at holde på formerne, ærgrede mig over, at jeg ikke havde nået at få BH på.
"Det kan jeg godt forstå, men der er jo også lillejuleaften som i kan holde sammen, men jeg synes selv han må finde ud af hvordan han vil holde jul med hans børn".
-
-
-
"....Hvad nu hvis vi holder jul med Jesper og børnene?.......".
Mine skuldre faldt ned... Alle mulige tanker fløj gennem hovedet på mig... Efter en kort pause kravlede mundvigene opad og ordene smuttede forbi mine læber; "Ved du hvad, jeg synes vi skal holde jul sammen."
"Jeg kom jo ikke her for at overtale dig..." "Nej, nej. Børnene vil elske, hvis I vil komme til jul, det ved du jo godt." Jeg kiggede ud af vinduet, grenene blev kastet rundt i blæsevejr; blev ubarmhjertig holdt fast uden mulighed for at kravle i læ for vinden.
"Jeg føler jeg har overtalt dig nu..."
"Nej, jeg mener det... vi vil nyde, hvis I vil komme og holde jul hos os, og jeg håber ikke i vil tænke mere over det, så børnene får en god jul."
-
-
Farmor kiggede på mig "Nå, men hvis du er sikker, så vil jeg ikke tænke mere på det og så vil vi komme og have en rigtig god juleaften!" Mine mundviger, var stivnet i u-form.
Vi rejste os, jeg kunne mærke, det strammede over ryggen. Tænkte på hvordan jeg havde siddet i sofaen med Sofie, der havde ladet mig nusse hende i håret, mens hun sagde, at hun stadigvæk var sur på mig.
"Jeg synes ikke, vi skal sige noget til Jesper om, at jeg har været her".
"Okay, jeg skal nok give Jesper besked." Jeg følte mig træt.
Farmor rakte armene ud til at knus.
"Du må hilse farfar fra mig"
"Det skal jeg nok, jeg er gået i gang med rødkålen"
"Dejligt, det glæder vi os til"
Jeg lukkede døren og vinkede til hende gennem vinduet. Jeg gik automatisk hen for at rydde op efter aftensmaden. Saltvand blandede sig med postevand.