Vinden hvisker stille. Næsten lydløst. Rodet tanker. Dystre og smertefulde. Tårerne glider roligt. Splittet og svigtet. Tomhed. Denne stille ubehagelige tomhed, der æder en op. Denne dystre ukendte smerte. En byrde. En sygdom der kræver styrke. Komme videre og glemme. Men intet er let i livet.
At elske,
At holde af,
At hade,
At opgive.
Intet er let. Følelser. Det er hvad det er. De overtager ens krop. Går i trance. Husker. Blodet suser gennem min krop. Mit hoved er ved at eksplodere. En hulken. Svag og stille. Bladenes ridslen. Truende. Beroligende. Fuglenes kvidren. Glæde. Paradis. Ulvenes hyl. Sørgmodig. Advarende. Kaldene. Kulden kryber op ad min krop. Mørkets arme klæber sig til mig. Trykkene. Ubehag. Mærker luften blive presset ud af mine lunger. Stille tager de mig. Skyggerne. Rolig danser de om mig. Svagheden svinder. Styrken tager til. Er det det værd? Gøre en ende på det stygge maridt? En puslen. En hvid ulv. Mellem skyggernes bevægelser. Liv. Lukker mine øjne. Forsvind. Et hyl. Stemmer tager til. En efter en. Mærker varmen brede sig. Alle lyde forsvinder. Kun deres hyl gennem mine lemmer. Min hjertebanken. En harmonisk melodi. Tårer blev til blod. Hulken blev til skrig. Drømme blev virkelighed. Deres trøstede hylen i mine ører. Skyggerne flår i min krop. Flår min sjæl. Stilhed. Smerten svinder. Skrig blev til stilhed. En kold snude rammer min kind. Trøstende. Åbner svagt mine øjne. Den hvide ulv. Det rolige blik. Væk billeder og minder gennem mit hoved. Et sidste blik. Det sortner for mine øjne. Alt forsvinder og bliver sort.