En reel chance fik jeg aldrig
Jeg fik kysset på kinden
Vinket med vognstangen
Men så aldrig åbningen
Jeg er lænket til følelsen
En papirtynd illusion
En illusion skabt af blodet
Fra vores eminente første knald
Jeg ligger langstrakt svævende i luften
Som en kæmpefugl over Frederiksberg Have
Jeg kigger ned, jeg finder det sted
Mindes det sted hvor vi allerførste gang fødtes
Var det en overfortolkning da jeg troede vi levede?
En doven silhuet der ikke orkede at forsvinde
Var jeg betændt berørt af det kaos
Som dit røde flammende hår satte i gang?