I går var jeg ikke klar til at skrive de her ord,
det er jeg sådan set heller ikke i dag.
Derfor har jeg fået en anden til at skrive dem for mig.
Jeg ligger bare her på ryggen.
På ryggen, på gulvet, i det rum der blev mig påtvunget
Jeg har ligget her noget tid, på ryggen, i rummet, på gulvet.
Jeg har fundet et mønster i loftet,
og i din opførelse af dette århundredes mest overfladiske romance
Mit vindue står åbent, tropenat, Smallegade larmer.
En dominerende, charmerende men passiviserende larm.
Jeg er sikker på at jeg hørte dit grin dernede.
Det kravlede op af husmuren, som et dyr på jagt.
Ind på mit værelse, tog plads der hvor mit hjerte sad.
Lammede mig og lod mig ligge som en aflagt skjorte.
Du ved, den fine med blomster på, den jeg købte dig.
Nu ligger jeg som en afblomstret bårebuket...