de sorte skyer strækker sig
og vi lister væk hvor vi kan finde skjul
ikke for regnen, men mørket
fangenskab og mørke
isoleret i vores egen sjæl
lyset gemt i sine drømme
drømme
grønne græsmarker, vinden i håret
og solen i øjnene
friheden aer os på kinden,
følelsen overvælder os
og vi glemmer hvor vi kom fra
tidløst spektrum
hvor katharsis
byder os velkommen
vi er i et tivoli uden udgang,
en spilledåse med lås
og faret vild i troen
glemt hvem vi er,
og hvad vi stod for
banker vi på ruden ud til livet
indtil vi vågner
og indser at livets lænker
er vores egne